LANDBRUG
Selve avlsgården - eller hovedgården - på Rosenholm er opført senere end slottet af sammen navn, som gården oprindeligt hørte under. De gamle avslbygningerne er opført mellem 1860'erne 1888. Siden er nye bygninger kommet til, og nogle har ændret formål under vejs. Alt sammen for, gennem tiden, så vidt muligt at tilpasse driften af landbruget til de aktuelle forhold, udfordringer og muligheder. Det tilstræber vi fortsat, hvilket er en af de væsentligste grunde til, at landbrugsjorden idag drives af en dygtig forpagter.
PLANTEAVL
Godset består af 226 Ha agerjord til planteavl. I nutidens målestok er dette ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at kunne drive jorden med udnyttelse af stordriftsfordele, hvorfor godsets jorde de seneste 10 år har været drevet af en forpagter, som søger for at optimere driften og udnyttelse af maskineri ved at drive en større samlet mængde jord. Rosenholm er begunstiget med en blandet bonitet, men overvejende god dyrkningsikker jord – varierende fra ler til enkelte lettere toppe. Jordens sammensætning, kombineret med gødning med kompost fra kyllingeproduktionen, giver særdeles gode muligheder for gode udbytter. Den primære planteavl omfatter maltbyg, græsfrø, hvede og raps.
Bygningerne i det centrale gårdanlæg - såvel hallerne til slagtekyllinger som boliger og kontorer - opvarmes med halmfyr, med halm fra gårdens egne marker. Kompost fra kyllingeproduktionen føres tilbage på markerne som værdifuld gødning, hvormed en stor del af både næringsstoffer og tørstof recirkuleres på matriklen.
SKOV
Til Rosenholm Hovedgaard hører i dag flere mindre skovarealer, som til sammen udgør 50 ha, hvor sammensætningen mellem nåletræer og løvtræer giver en fin variation og aldersspredning i skoven. Skoven passes efter forstmæssige principper, og det tilstræbes at opretholde en sund og alsidig balance imellem de gamle plantninger ognødvendig udtynding og nyplantning. Dette giver en god diversitet for både planter og dyreliv. Det seneste tiltag er, at øge det samelde skovareal med ca. 11 ha ved at foretage skovrejsning. Der findes i skoven stadig ”Marine Eg”, som blev plantet i 1810, som en konsekvens af Napoleons krigene.
Der er en god og alsidig jagt, med fast bestand af råvildt, ofte dåvildt og strejfende kronvildt. Jagten er udlejet til et jagtkonsortie.
