HISTORIE - FØR OG NU
Rosenholm er en gammel hovedgård, hvilket refererer til samfundsstrukturen mellem 1500-tallet og frem stavnsbåndets ophævelse i slutningen af 1700-tallet. Betegnelsen ”hovedgård” knyttede sig til de gårde, som blev ejet og drevet af adelen selv. Gårdene kunne dengang således skifte status, alt efter hvem der ejede, drev eller beboede dem. Samlet set, kaldte man hovedgård samt de mindre gårde som hørte til denne, for ”gods”. I dag hører gårdens adelige ejerskab fortiden til, men giver forklaringen på betegnelsen ”Rosenholm Hovedgaard”, som stadig bruges idag.
Luftfotos 2023, fotograf Johan Hansen, Hornslet
Luftfoto ca. 1948
GODSETS ROLLE
Godsejerne eller herremændene fungerede som statens og kongens skatteopkrævere for jordskat og tiende. Det var faktisk sådan, at hvis bønderne ikke kunne betale deres, så hæftede godsejerne for betalingen af skatterne til kongen. Når kongen gik i krig, var det ligeledes godsejernes opgave at sende soldater, som blev udpeget blandt bønder og andre ansatte. Ud over at skulle stille, til ikke altid lige eftertragtede samfundsopgaver, var der et stærkt socialt netværk på godserne, som betød, at man hjalp og støttede hinanden efter behov.
Tidligere har der, hvor Rosenholm ligger i dag, ligget en middelaldergård med betegnelsen Holm, hvilket på det tidspunkt var et almindeligt stednavn. I 1559 overdrog Christian III gården til adelsmanden Jørgen Rosenkrantz, som len. Få år forinden havde Jørgen Rosenkrantz oprettet hovedgården Skaføgård, 7 km derfra, men da gården Holm var mere centralt placeret i forhold til de samlede jordbesiddelser, påbegyndte han straks anlæggelsen af et vidtstrakt bygningsprojekt med voldgrave og holme, og omdøbte stedet til ”Rosenholm”.
EJERSKAB
Rosenholm Slot og Hovedgaard var fra 1500-tallet og indtil 1936 ejet at familien Rosenkrantz. I 1936 blev godsets avlsbygninger, agerjorden og skov adskilt og solgt fra, således at kun selve Rosenholm Slot og den dertilhørende park forblev i familien Rosenkrantz eje, hvilket det fortsat er i dag. Harlad Helles (1901-1980) købte i 1943 Rosenholm Hovedgård, hvilket bestod af avlsbygningerne, godsforvalter bolig, agerjorden og lidt skov - på daværende tidspunkt en ejendom på i alt 281 ha. De første mange år blev gården drevet af Harald Helles, som oprindeligt købte den sammen med sin bror Peter Helles (1900-1976), som senere solgte sin andel til broderen. Harald og Caroline (1906-1980, også kaldet Ninne) Helles var selv bosat på gården frem til 1980, men overdrog allerede i perioden 1972 til 1974 gården til deres søn Peter Helles (1951- ), som blev næste generation. Peter Helles var 23 år da han overtog det fulde ansvar og ikke mindst forpligtelser på Rosenholm Hovedgård.
Peter Helles har forvaltet og fornyet gårdens aktiviteter gennem en tid, hvor landbruget som erhverv, er undergået store forandringer. Siden 1997 er gårdens drift løbende suppleret med erhvervelse af flere attraktive boligejendomme til udlejning i både Århus og Hamborg, som efterfølgende også er ingået i generationsskifte. De eksisterende boliger tilhørende gården, er blevet gennemgribende renoveret, så der idag er en både attraktive og moderne boliger i helt unikke omgivelser. Peter og Joan Helles bor stadig i gårdens hovedbygning, og lavede i 2018 generationsskifte, hvormed ejerskabet blev overdraget til deres tre børn (Ninna, Peter og Johannes), som dermed udgør familiens tredje generation på ejendommen - idag på 297 ha.